Anti-korruptions Workshop

Denne uge har stået - og står - i anti-korruptionens tegn. Tirsdag til torsdag har hele kontoret + kontoret fra Monrovia været på workshop omkring korruption og bekæmpelse af denne. Det har været tre lange dage, med mange informationer og ny viden. Det har været meget lærerigt, og for mig har det været en god mulighed for at være sammen med det øvrige personale under lidt andre omstændigheder end de daglige rutiner på kontoret.
Workshoppen involverede meget gruppearbejde og diskussioner, som var meget livlige og som alle deltog meget aktivt i.

Her ses Paul, Kadi, Lusinee, David og Isaac (der tegner). David er min supervisor, mens Kadi og Isaac er del af det team, som skal hjælpe mig med at indsamle data.

 Resultaterne af gruppearbejdet bidrog til ivrige diskussioner og mange grin. 

Således ser den interne organisation med henblik på accountability i Ibis ud, ifølge gruppe 1.

 I eftermiddag slutter vi workshop-ugen af med en fodboldkamp: Monrovia vs. Zwedru.

Små og større ting

Resultatet af sidste uges monitorering faldt heldigvis ud til kampagneskolernes fordel - dog ikke med helt så overbevisende tal, som vi havde håbet. Der var et lidt større fremmøde af elever og et langt større fremmøde af lærere på kampagneskolerne, men desværre var procentdelen af lærere, der var forberedte til at undervise, lige lav på kampagneskolerne som på skolerne, hvor kampagnen ikke fandt sted. Sådan ser resultatet ud

ATTENDANCE FOR STUDENTS AND TEACHERS DURING THE 1^ST WEEK

	Campaign schools	Control schools
Total # of students registered	381	301
% of girls	41%	41%
% of boys	59%	59%
% of registered students present during the 1st week	53%	43%
% of girls	42%	38%
% of boys	58%	62%
Total # of teachers assigned	14*	15
Percentage of assigned teachers present during the 1st week	73%	39%
Percentage  of assigned teachers prepared during the 1st week	14%	13%

Jeg skulle egentligt ikke have været med til at udføre denne monitorering, da første skoledag/uge skulle have fundet sted allerede i august før min ankomst. Men det har været en god erfaring og givet mig en god baggrundsviden for den undersøgelse, som jeg er her for at udføre.
I denne uge er jeg gået i gang med at planlægge undersøgelsen med henblik på hvilke metoder vi skal bruge til at indsamle vores data, hvornår og hvem der skal indsamle dem, og jeg forbereder spørgeskemaer. Første udkast er nu hos min vejleder og jeg venter på hendes gode råd. Det er meget spændende at være med i hele processen - og at være ansvarlig for den - og jeg kan jo godt lide at planlægge. Men allerede efter to hele dage på kontoret kan jeg slet ikke vente til, at jeg skal ud i felten igen. Det er langt mere spændende at være med derude, hvor det sker, tale med lærerne, skoleinspektørerne og forældrene samt møde eleverne, som bare så gerne vil gå i skole. Så gerne, at de, selvom de ikke har nogen underviser, sidder i klasseværelserne og venter på at modtage den undervisning, som de er blevet lovet.

Men jeg arbejder jo heller ikke hele tiden, og Zwedru har da også budt på andre oplevelser. Folk er generelt meget venlige her, og de vil meget gerne hilse. Særligt børnene er meget glade for at give hånd og spørge efter mit navn. Jeg har mange venner allerede - men desværre svært ved at huske alle deres navne.
I lørdags var jeg på det lokale marked for at handle ind. Jeg købte ris, salt, løg, havregryn, aubergine (hele 4 forskellige slags), okra (en grøntsag) og grønne bønner på dåse. Jeg er selv ganske tilfreds med indkøbet. Med tiden bliver det dog nok lidt ensformigt at spise auberginer, som mere eller mindre er den eneste friske grøntsag, der kan købes her. Men indtil videre behager maden mig, og det er skønt at jeg nu kan tilberede mine egne måltider.
Lørdag aften var jeg inviteret til fest sammen med Alyssa hos Bastian, som er dansk FN udsendt. Han og hans nye hustru holdt stor fest med både hvidvin, rødvin og forskellige slags øl, hvilket ellers ikke ses her. Det var godt med en god fest og en lille brandert. I morgen aften er jeg inviteret til 'Dansk Aften' hos Bastian sammen med Claus, som også er dansk FN udsendt. Det indebærer vist bare, at vi skal tale dansk og spise al den nutella, som Bastian for nyligt har importeret.

Store flyttedag

Min boligsituation har nu ændret sig til det bedre. Der har været et par tømrer og se på det andet værelse i guesthouse'et, og det er nu i den fineste orden. Derfor besluttede jeg mig for i går at flytte værelse. Dette værelse er meget større og har to vinduer ud til haven, så nu har jeg frisk luft og dagslys på mit værelse. Det er blevet rigtigt godt.

 'På gensyns'-hilsner som jeg vil have hængt op på væggen

 Takket være de kroge og den snor, som far gav mig med, er det lykkedes mig at have meget af mit tøj hængende, så det ikke ligger og bliver muggent

 Masser af plads til bøger og andre sager 

Christina, det var godt, at jeg tog røgelsespindene med, for på trods af, at loftet er blevet fikset, er der en lidt  fugtig duft på værelset

Mit hjemmekontor/garderobe

'Going back to School'

Mandag var det officielt første skoledag for alle studerende i Liberia. Før jeg kom hertil, har Ibis arbejdet på at oplyse befolkningen om, at det er vigtigt, at skolen starter til tiden, for at børnene får den bedst mulige undervisning. I denne uge besøger  vi tre af de skoler, hvor kampagnen har fundet sted, samt tre skoler, hvor kampagnen ikke nåede ud. Desværre ser kampagnen lige umiddelbart ikke ud til at have haft den helt store effekt, da den ene af kampagne-skolerne endnu ikke er åbnet, og indtil videre er det kun 8% af lærerne (én lærerinde) på disse skoler, som har forberedt en egentlig læseplan. Vi fortsætter monitoreringen i morgen og håber selvfølgelig på, at vi sidst på ugen alligevel ser, at kampagnen har gjort en forskel.

De fleste klasseværelser ser desværre således ud

 Nogle elever og undervisere var dog mødt op til første skoledag - hovedsagligt indenfor Zwedrus bygrænse

Det er ret nedslående at opleve, at 'Going Back to School' kampagnen umiddelbart ikke har gjort den store forskel. Det skal dog siges, at regeringen udskød skolestart tilbage i august pga. ukorrekte lønningslister for lærerne. Efterfølgende har The National Teachers Association of Liberia fremstillet et dokument med 20 krav til regeringen omkring forberedringer af lærernes vilkår samt skolesystemets funktion. Disse officielle processer skaber forvirring, og det tager lang tid før ny information når de landsbyer, som befinder sig i 'bushen' - eller på landet, som vi ville sige. Jeg tror, at disse omstændigheder får stor betydning for udformningen af den undersøgelse, som jeg skal foretage. Håber vi kan få nogle af de bestemmende instanser i tale. Det bliver meget interessant!

I felten

Jeg arbejder i et team omring en kampagne, der er kaldt 'Go Back to School'. Isaac i den lilla jakke er team leder og tog mig i dag med på mit første besøg til en af landsbyerne. I forbindelse med kampagnen arrangeres der sportsaktiviteter for at motivere børnene. Derfor havde vi fodbolde, træningstøj og slik til deltagerne med på vores motorcykel. Motorcyklen kan I forresten også se på det øverste billede. Jeg sad bag på Isaac. Var i starten ikke meget for at skulle køre på de dårlige veje på motorcykel. Men Ibis personalet er habile chauffører, og vi kører ikke uden hjelm! Desuden ville det være mærkeligt ikke at prøve det, eftersom alle andre her kører på motorcykel. Det er en del af oplevelsen.

Isaac informerer om, at budskabet med denne eftermiddag er, at børnene skal komme tilbage i skole, når den åbner på mandag den 10. september. Aktiviteterne skal gøre det sjovere for børnene at starte i skole og sikre, at de forbinder skolestarten med sjov og leg. Det er skolens inspektør, som står til højre i billedet.

Der varmes op...

 ... og så er kampen i gang... 

... og den fortsætter på trods af tungt regnvejr

 Mens de ældre elever spillede fodbold fandt de yngre elever det mere interessant at holde mig i hånden, røre det lyse hår og få deres ansigter foreviget på mit kamera. Take my picture, take my picture.

FN, mudder og et nyt hjem

Langt om længe er jeg fremme!! Det tog sådan cirka 3-4 måneders spekuleren og forberedelse i Danmark, 22 timer i diverse fly og lufthavne for til sidst at tilbagelægge 15 timer i en 4-hjulstrækker, der mødte forhindringer som kraftfuldt regnvejr, halvt asfalterede veje, mudder, mudder, mudder og lastbiler, der sad fast og spærrede for al anden trafik.

Alle strabadserne har dog været det værd. Jeg er blevet meget hjerteligt imødekommet af både personalet på hovedkontoret i Monrovia og her på kontoret i Zwedru. De første to overnatninger tilbragte jeg i Monrovia, hvor min supervisor, Katja, tog imod mig og indlogerede mig i lejligheden ved siden af sin. Meget luksuriøst for liberianske standarder med to værelser, et stort gaskomfur, aircondition, TV og varmt brusebad. Dagen på kontoret i Monrovia gik med at blive introduceret for de andre ansatte og tale praktikken igennem med Katja og Patrick, som er min supervisor i Zwedru. Derudover skulle der købes ind til Zwedru. Alle ’stocker up’, når de er i Monrovia, fordi der her er et langt større udvalg af varer (et ganske fint supermarked, hvis man spørger mig), samt det hele er billigere, fordi transportomkostninger pga. de dårlige veje endnu ikke er pålagt.

Jeg var blevet fortalt – både fra hovedkontoret i København og af samtlige Ibis ansatte i Monrovia – at køreturen til Zwedru er noget af en oplevelse. Og mon ikke!! Da vi forlodt Monrovia tirsdag morgen kl. 6.30 væltede det ned med regn ovenfra. Vejene var oversvømmede på få minutter. Efterfølgende havde vi faktisk en meget pæn og rolig strækning, indtil asfalten så småt begyndte at bryde op og vi skiftede mellem at køre på asfalt og mudder. Måske I kan forestille Jer, hvor meget det ryster en bil! Vi skiftede bil i en by, meget tæt på grænsen til Guinea, der hedder Ganta.

                           Mens vi venter: Charlie, hvis kontor jeg forhåbentligt skal besøge i Harper
                                og Alyssa, som arbejder her i Zwedru og som jeg bor ved siden af

Efter dette skift af biler i Ganta, holdt asfalten helt op, og vi kørte på røde mudderveje, hvilket egentligt var mere behageligt men også skabte store problemer. Store lastbiler, der kører fra Monrovia med varer ind i landet kan nemlig ikke klare den store mængde mudder og sætter sig derfor fast. I en sådan situation måtte vores chauffør Barry finde en måde, hvorpå han kunne snige sig udenom. Det lykkedes alle tre-fire gange vi stod over for denne forhindring – hver gang med en klump i halsen!!

 Hundredevis af varer, der var på vej ind i landet - måske til Zwedru

FN til redning

Men, men, men vi nåede altså frem – også i et helt stykke. Efter de 15 timer i bil var solen gået ned igen, og jeg ankom til mit nye hjem i mørke, fordi elektriciteten var slået fejl højst sandsynligt pga. de store mængder regn. (Håber den er tilbage, når jeg kommer hjem i eftermiddag. Uden fan er værelset noget lummert!). Det var lidt mærkeligt at ankomme helt i mørke og uden at kunne se mit nye hjem. En del skønhedsfejl viste sig dog, hvilket, jeg håbede, skyldtes mit begrænsede syn. Men desværre, efter at have sovet på så blød en madras, at jeg havde dannet mig et lille hul, som ikke var til at vende sig ud af, vågnede jeg denne morgen op til de samme betragtninger. Der var to værelser at vælge imellem: et uden vinduer og et med et utæt loft, køkkenet er meget simpelt, hvilket er fint, men samtidig bruges det som opbevaringsrum og et badeværelse, hvor vandstyrken i brusebadet ikke tillader en kvinde at vaske sit (mellem)lange hår!! Hmm, men men, jeg taler med Paul om det i dag, og forhåbentligt kan han få tingene i orden. Ellers har min kollega Alyssa, som bor lige inde ved siden af, tilbudt mig et af hendes værelser.  Så der skal nok findes en, og alt i alt nåede jeg måske også bare at blive forvænt af luksuriøsiteterne i Monrovia.

                        

Guesthouse'et inklusiv mit værelse gemmer sig bag den røde dør

Mit værelse, som indtil videre ikke indeholder mere end dette

Mit ikke-helt-brugbare-køkken

Som garvet rejsende må jeg indrømme, at jeg er ankommet til et land, som jeg aldrig har set magen til. I lufthavnen var der udover mit fly og et Deltafly fra USA kun FN fly og FN helikoptere parkeret, da vi kørte indad landingsbanen. Dette afspejler meget godt resten af transportmidlerne i landet. Hver anden eller tredje bil tilhører FN, og hvis ikke den tilhører FN tilhører den Save the Children, Welthungerhilfe, Ibis, ICRC eller en anden nødhjælps- eller udviklingsorganisation. Det eneste turistagtige objekt, jeg er blevet forsøgt solgt er et kort over Liberia, hvilket jeg forestiller mig organisationernes udsendte ofte har brug for. Her er vesterlændinge ikke turister men NGO-medarbejdere på den ene eller anden måde. 

Ibis kontoret i Zwedru

I dag har jeg haft første dag på kontoret, hvilket mest er gået med at hilse på alle - der er simpelthen så mange ansatte på det her kontor og jeg har slet ikke styr på dem alle sammen. Det kommer forhåbentligt. I morgen skal jeg i felten på motorcykel!! for første gang, og jeg har første møde med det Back to School Team, som jeg skal arbejde sammen med og fredag møde med mine to supervisors her, Patrick og David. Derefter starter arbejdet for alvor. Jeg glæder mig til at komme i gang og næste gang kan jeg sikkert fortælle meget mere om arbejdet som praktikant for Ibis.

Liberia - Hvor er det?

Skal du til Libanon? Nej Libyen siger du? Eller var det Nigeria?

Liberia er ikke et af de lande, der fylder meget i folks bevidsthed og heller ikke på verdenskortet. Med et areal på størrelse med Danmark og sine godt 3,5 mio indbyggere er Liberia et lille land i Vestafrika. Det er et lille land, som bærer på en gruefuld historie, som uden tvivl er den, der har vakt størst opmærksomhed. Og ja, det er også her, at Mads Brügger har købt sig til en diplomattitel! Men men men, der er også mange andre interessante ting ved dette land og dets folk. Vidste du for eksempel, at Liberia aldrig har været koloniseret som et af de eneste to lande i Afrika? Republikken Liberia blev oprettet i 1847 som land for de frigivne slaver, der krydsede Atlanten. Kvinder spiller en stor rolle i det politiske liv. Under borgerkrigen i Liberia protesterede kvinder for fred, hvilket ledte til en afslutning af borgerkrigen i 2003, og Afrikas første kvindelige præsident, Ellen Johnson Sirleaf, blev valgt i Liberia i 2005. Liberia er et af de lande i verden, hvor den største mængde nedbør falder, hvilket gør landet meget frodigt. Kystlinien er mere end 500 km lang, og nord for hovedstaden, Monrovia, i Robertsport er bølgerne helt ideelle til surfing, hvilket flere og flere surfers får øjnene op for.

I mit møde med Liberia og dets befolkning vil jeg holde Jer opdateret på mange flere interessante ting ved dette land. Så hold øje med bloggen, hvis du er interesseret i at lære Liberia lidt bedre at kende.