Turist i Zwedru

Hvis man på Google Earth gerne vil have et billede af, hvordan Zwedru ser ud, så er alt der dukker op én stor hvid bygning. Resten er stort set bare rød jord. Denne store hvide bygning fandt jeg hurtigt ud af er den forhenværende præsident, Samuel Doe’s efterladte palads.

Siden jeg ankom har Alyssa og jeg planlagt at besøge paladset. Det blev så først i sidste weekend.

Paladset blev bygget i begyndelsen af 80’erne, men blev aldrig færdiggjort pga. den efterfølgende borgerkrig. På trods af, at det aldrig blev færdigt er det en imponerende konstruktion med marmorgulve, trædekorerede lofter, utallige værelser, en stor festsal i to etager med indbygget bar – også i marmor og egen swimmingpool i haven. Det har kostet flere milliarder at bygge.

Paladset er aldrig blevet forsøgt nedrevet, bosat eller lignende. Doe tilhørte stammen Krahn, som hovedsagligt befinder sig i Zwedru området, og der er stadig stor respekt omkring hans person, hvorfor man mener, at ingen tør røre hans mesterværk. På trods hænger der til tider småkriminelle typer ud inde på paladset, hvorfor man ikke skal besøge det alene. Vi havde Mohammed, IBIS ansat og hans ven, Patrick, med til at beskytte is.

Paladset ligger mere eller mindre midt i byen, men alligevel føltes det som en lille udflugt, der mindede om at være turist, og vi fik da også taget et par billeder af hinanden.

 Alyssa på opdagelse i den indendørs jungle. Naturen overvinder alt!

 På de varme og fugtige dage - det vil sige hver dage - kunne vi godt bruge en pool i Zwedru - med vand i!

Ellers har vi haft et par spændende episoder  i den sidste uge.
En nat i sidste uge havde nogle røvere bestemt sig for at røve banken. De havde indsamlet omkring 300 nøgler i en sæk, hvoraf de mente, at mindst én af dem da måtte kunne give dem adgang til banken. Men så langt kom de slet ikke. De havde i god tro allieret sig med sikkerhedsvagterne, som de havde tilbudt en del af udbyttet. Men vagterne tog fusen på dem og ledte dem i baghold. Efter et par skudvekslinger var 7 af de 10 røvere anholdt og de nåede slet ikke at prøve  alle 300 nøgler.
Den anden episode er noget mere alvorlig og minder om, hvilken baggrund dette land og dets indbyggere lever med. Ved Oxfam kontoret - 20-30 meter fra IBIS kontoret - blev der den anden dag fundet en ikke-eksploderet bombe fra krigen. FN var på pletten og fik den desarmeret. Ingen kom til skade, men det var ret uhyggeligt!

Min workshop rykker nærmere og nærmere. Det er allerede på lørdag. Jeg er meget spændt på at skulle facilitere min første workshop, og en smule bekymret for, om vi kan nå det hele inden for tidsrammen. Men jeg glæder mig også. Det bliver spændende.